En dag i dagplejen

Kl. 7:45 banker jeg på døren ind til Dagmars dagpleje. Døren er  pyntet med farver, blomster, og verdens kontinenter. Da Dagmar åbner er det med et stort smil.
Mens jeg hænger mit overtøj op, smutter hun ud i køkkenet, for at tage nogle hjemmebagte boller ud af ovnen, så de er klar til at spise, hvis nogle af børnene skulle være sultne. 
 - De plejer altid godt at kunne spise lidt, når de kommer, så jeg bager altid rigeligt, så der også er hjemmebag til resten af ugen, fortæller Dagmar.

 Kl. 8:00, mens bollerne står og køler af på det ryddelige køkkenbord, fortæller Dagmar om, hvorfor hun valgte at blive dagplejer.

Hun har været det af flere omgange, første gang umiddelbart efter, at hun selv blev mor.
- Da jeg blev mor vendte verden på en tallerken. Jeg gik fra   at rejse en hel masse og arbejde som maler, til at  fokusere 110% på børnene. Der passede det som fod i hose at blive Dagplejer. 

Efter hendes første barn startede i børnehave og Dagmar havde prøvet kræfter med livet som pædagogmedhjælper, uddannede hun sig til   pædagog, hvorefter hun vendte tilbage til faget. 
 - Jeg ville gerne fortsætte og blev bekræftet i, at det jeg allerede gjorde fungerede. Samtidig fik jeg også et fagligt belæg for den måde, jeg   arbejdede med børnene på.

Kl. 8:45 ankommer både Filip og Leo, to af Dagmars dagplejebørn, med deres fædre. Normalt passer en kommunal dagplejer fire børn, som kan komme allerede fra kl. 7.00, men pga. efterårsferien er det i dag lidt anderledes. Efter at have fået overtøjet af og sagt et hurtigt farvel, løber begge børn ind i lejligheden, hvor de bevæger sig hjemmevante ind og ud af de forskellige rum inden Dagmar kalder til morgenbordet. 

Inden da skal der dog først vaskes hænder. For at børnene kan nå op til vasken, har Dagmar sat en lille skammel ud på badeværelset. Så kan de selv styre slagets gang, mens Dagmar står ved siden af, klar til at hjælpe til.

Kl. 9.00 sidder alle med nyvaskede hænder i det lyse køkken. Da Dagmar spørger ind til, hvem der kunne tænke sig en bolle svarer Leo - ja! og Filip nej. Så mens Leo finder tallerken  og krus frem til måltidet, går Filip i stedet i gang med at farvelægge en kattemaske til fastelavn. 

Da alle har hvad de skal bruge, snakker Dagmar med drengene om, hvad de skal lave, når de lidt efter skal udenfor. 

Normalt er dagen delt op i nogenlunde faste rutiner. Og en af de faste ting på programmer er, at de altid er udenfor i nogle timer – uanset vejret. Nogle gange, især om sommeren,  tager de på heldagsudflugt ud i naturen. Så pakker Dagmar et telt, så børnene kan få deres middagslur, selvom de er på farten.

Kl. 9.15 rundes seancen af med et par sange med dertilhørende fagter. Dagmar fortæller, at de slutter alle måltider med at synge.  Derfor kender drengene efterhånden en del sange og får også selv lov til at vælge, hvilke der skal synges. Vi når både igennem en ’ Tak for mad’-sang, en navnesang, hvor alle bliver nævnt, og et par andre.

Da maden er taget af bordet løber Leo ind i legerummet for at lege, mens Filip får skiftet ble på badeværelset. Imens fortsætter Dagmar med at synge, og da Leo begynder at løbe frem og tilbage foran badeværelset fletter hun ham ind i sangen med ordene ’Leo Imageløber rundt ja ja’. Bagefter er det Leos tur til at få skiftet ble, og Filips tur til at kredse rundt til lyden af Dagmars sang. 

Kl. 9.45 tager vi afsted. Da alle har fået overtøjet på, løber Leo i forvejen, mens Dagmar hjælper den lidt yngre Filip ned af trapperne. Vi skal hen til et område med en legeplads og en stor bakketop, og Dagmar går med en ekstra stor barne/klapvogn med plads til fire, som er lejet   igennem en fælles kommunal aftale med udlejer. Aftalen betyder, at der altid er   mulighed for reparation, service og ombytning til   en anden vogn, når dagplejebørnenes behov ændrer sig.

På vej hen til legepladsen bliver der både banket på metal, talt om valnødder, og hilst på andre voksne og børn, som også er ude i den friske luft. 

Kl. 10.00 er vi fremme ved legepladsen og den store bakketop. Her får både Leo og Filip lov til at løbe rundt og afprøve deres   balance og motorik på de forskellige legestativer. Imens følger Dagmar med fra sidelinjen og hjælper til, når der er brug for støtte. 

Efter lidt over en halv time har begge børn fået løbet energien af sig, og det er tid til at tage videre. På vejen hjem skal vi nemlig nå et smut forbi den nærliggende byggelegeplads, hvor de har heste. 

Kl. 10.45 står vi ved hegnet og kigger efter hestene, der i dag står lidt på afstand. Både Leo og Filip har været der mange gange før, men spejder stadig nysgerrigt efter dyret for at se, hvad den laver, inden vi for alvor stikker næsen hjemad. 

Kl. 11.15 er vi hjemme igen. Mens drengene løber ind og leger, gør Dagmar klar til frokost. Menuen står i dag på byggrød med   hjemmelavet brombærkompot og nypisket flødeskum.
Lige som kommunens mange andre pasningsinstitutioner, skal de kommunale dagplejere tilbyde økologisk kost til børnene.

- Jeg forsøger altid at lave et solidt frokostmåltid, som kan fylde energidepoterne godt op, forklarer Dagmar. 

Dagens ret giver også både Leo og Filip anledning til at lære, hvordan man pisker fløde med et godt gammeldags piskeris, og   begge to får lov til at prøve at piske, inden Dagmar pisker færdigt med elpiskeren.    

Da alle har fået grød og vand HELT til kanten, som Leo fornøjet beder om, bliver der smovset til alle er mætte.  

Kl. 12.00 er frokosten ovre og Dagmar finder tre vaskeklude frem, så hænder og ansigter kan blive tørret rene. Mens Filip får tørret lidt flødeskum af næsetippen, kommer Leo sin vaskeklud på toppen af hovedet. Der kan den fint ligge, mens der bliver sunget de faste ’tak for mad’-sange.

 Kl. 12.20 skifter og putter Dagmar børnene inde i legerummet, hvor de har hver deres soveplads. Både Leo og Filip har faste sengepladser og ved lige hvor de skal ligge, så da først gardinerne er trukket for, går putningen hurtigt. 
 Derefter går Dagmar ud i køkkenet og vasker op. 

- I dag var de trætte, så putningen gik hurtigt, men det skifter lidt, så nogle gange skal der mere til, før de falder helt til ro. Og så er   det også forskelligt, hvor længe de sover derfra. I dag er der sket meget, så jeg tror, at de sover længe.

Og rigtigt nok.

 Først kl. 14.50 begynder børnene at røre på sig, og Dagmar rejser sig og går ind til dem, så hun er der når de vågner og kan trække persiennerne op. Fra rummet kan man høre   sangen: ’Godmorgen sol’ efterfulgt af lidt rumsteren, kram og sludren om to busser, som Leo havde med sig ind, da han skulle sove. 

Kl. 15.00 da både Leo og Filip har fået tøj på, er det tid til frugt, yoghurt og boller i køkkenet. Der er rigeligt med mad, så børnene kan holde deres energidepoter fyldt godt op. Derfor er der også kun 2 ½ til 3 timer mellem hvert måltid. 

 Undervejs i løbet af måltidet spørger Dagmar ind til, om drengene kunne tænke sig at tegne eller lege med bus eller togbane   bagefter for efter middagsmåltidet er der fri leg på programmet indtil forældrene kommer og henter. 

Kl. 15.30 da jeg selv er klar til at vende snuden hjemad, er Leo blevet hentet, mens jeg efterlader Filip og Dagmar i legeværelset,   hvor de sidder helt fordybet i en bog inden Leo også bliver hentet hjem.

Legestuedag

 En til to dage om ugen er der legestuedage, hvor børnene og Dagmar er sammen med to andre dagplejere og deres børn hele   dagen i Legestuen, som ligger i nærområdet. Børnene afleveres i legestuen om morgenen og hentes der igen om eftermiddagen. Her får de mulighed for at lege og lære sammen i en   større gruppe og dagplejerne får mulighed for at arbejde tæt sammen med deres kollegaer og de tilsynsførende pædagoger omkring læreplaner og andre pædagogiske tiltag i   legestuen og i hjemmene.

For at blive godkendt som kommunal dagplejer skal man kunne tilbyde følgende: 

• Et legeværelse
• Spisested
• Puslefaciliteter
• Økologisk kost
• Børnesikring (dvs. ingen skarpe kanter mm.)
• Ingen husdyr
• Ingen rygning

Kommunen hjælper desuden altid nye dagplejere med at få hjemmet ført up to date, så det er børnevenligt.